Hvidløg er den mest næringsrige af ALLE grøntsager. 100 gram hvidløg indeholder 691 kJ, heraf er 81 % kulhydrat, 16 % protein og 3 % fedt. Det er dog ikke en oplysning som har gjort indtryk på folk som sådan, nok fordi mængden af hvidløg, der indtages pr måltid, som regel begrænser sig til få gram. Ikke desto mindre har hvidløg markeret sig som en meget respekteret og værdifuld ingrediens i køkkenet. Hvidløg indeholder andre værdifulde stoffer som giver den smag og effekt.

Den schweiziske Nobelpristager Dr. Arthur Stoll isolerede i 40’erne det specielle stof som findes i hvidløg, en svovlforbindelse kaldet alliin. Men alliin som sådan er ikke et aktivt stof, det aktiveres først når det udsættes for enzymet alliinase og så dannes den aktive forbindelse allicin. Dermed kan man også forklare hvorfor et helt ubeskadiget hvidløg ikke har nogen markant duft – det er stoffet allicin som giver hvidløg dens karakteristiske duft og smag og den fremkommer altså først, når hvidløgsfeddet bliver mast, skåret eller presset.

Hvidløg har været kendt og brugt i folkemedicinen i tusinder af år.

Nu om dage er der videnskabelige forsøg, som har dokumenteret hvidløgs effekt overfor en stribe sygdomme. Hvidløg har en effektiv antibiotisk effekt overfor bakterier, svampe, protozoer og virus.

Man ved f.eks. at det er allicinen i hvidløg, som står for effekten og det derfor ikke er ligegyldigt, hvordan hvidløg indtages – presset rå hvidløg har et stort indhold af allicin, men hele kogte hvidløg ikke indeholder noget. Det nytter f.eks ikke noget at spise marinerede hvidløgsfed, hvis man ønsker en effekt overfor forkølelese eller infektion, simpelthen fordi de ikke indeholder allicin.

Udover antibiotisk effekt er det velkendt, at hvidløg virker mod hjerte-karsygdomme, at hvidløg virker regulerende på blodsukkeret, at hvidløg kan reducere risikoen for forskellige kræftsygdomme bl.a. mavecancer, at hvidløg styrker immunforsvaret.